torsdag den 15. marts 2012

Media Maschine /Anbefaling









I dag var jeg inde og se Media Machine på Østre Gasværk Teater. Jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente andet end at det handler om mediernes magt og er en interaktiv forestilling. Det er svært at forklare præcis hvad det går ud på, så jeg vil henvise til pressemeddelelsen der beskriver forestillingen rigtig godt:
“Media Machine suger dig ind i tv-mediets maskineri og fører dig igennem genrer som nyheder, reality og drama. 
Hver dansker så i gennemsnit 3 timer og 18 minutters tv dagligt i 2011. Fjernsynet er det, den gennemsnitlige dansker bruger mest tid på dagligt bortset fra søvn og arbejde.
I en interaktiv forestilling med videodesign på storskærme indbygget i en ti meter høj scenografi, undersøger Media Machine sammen med publikum tv-mediets magt og evne til at påvirke virkeligheden. Media Machine rejser spørgsmålet: Kan du sige dig fri for at blive påvirket af mediemaskinens magt?”
Jeg vil på det kraftigste anbefale jer at tage ind og se Media Machine. Jeg troede ikke umiddelbart at jeg ville lære noget nyt, jeg synes personligt at jeg er ret objektiv når det kommer til medier, jeg er god til ikke bare at tro på alt hvad jeg ser og læser, men stoppe op og sætte spørgsmålstegn ved tingene, men alligevel fik jeg øjnene op for nogle ting jeg aldrig har tænkt over før. Det var virkelig virkelig spændende og lærerigt, og der var stor begejstring i salen både blandt unge og ældre!

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...