tirsdag den 29. januar 2013

Far tvinger datter til at bære pinlig T-shirt i skole

Læste en artikel for nyligt omkring forældre som bruger ydmygelse som straf. Ved ikke hvad jeg synes om den metode, men en del af mig, kan sagtens se pointen i det. Da de unge vil se hvordan forældrene bliver lige så meget "ydmyget" og berørt af det som deres børn render og laver. Og så for forældrene jo også lidt sjov ud af det.
Men på den anden side, så kan det have store konsekvenser. Med henblik på hvordan de forskellige unge vil reagere på metoden.
Smider artiklen ind i bunden af indlægget!

Billedet er fra artiklen.

                                                                                                                                                                                     

En far blev meget kreativ med sin straf mod sin datter, ifølge et billede som blev lagt på Reddit i torsdags.

Billedet viser en ret utilfreds datter, der bærer en T-shirt med motiv, som ligner faderens skulende ansigt med ordene ’Prøv bare!!’
Beskrivelsen af billedet forklarer, at pigen blev tvunget til at bære trøjen i skole i en uge som straf for at overtræde sit udgangsforbud, skriver The Huffington Post.
På det seneste har der været mange meget omtalte tilfælde af forældre, der bruger offentlig ydmygelse som led i opdragelsen.
Tilbage i marts blev en 13 år gammel pige snuppet i at stjæle fra en butik, og hun blev tvunget til at bære en neongrøn trøje med teksten: ”Gem dine penge. Gem dit tøj. Gem alt. For jeg er en tyv,” ifølge WDSU.
Barnets mor, Danaka Walker, sagde, at barnet burde vide bedre end at stjæle.
”Jeg har det sådan, at hvis du vil ydmyge mig med at stjæle. Så vil jeg vise dig, hvordan det er at blive pinligt berørt,” sagde Walker til tv-kanalen.
I et lignende tilfælde fra november blev en 15-årig pige fra Florida beordret af sine forældre til at så ved et meget befærdet gadehjørne med et skilt, hvor der stod: ”Jeg sniger drenge ind klokken 03.00 om natten og er respektløs overfor mine forældre og bedsteforældre.”
Teenageren sagde til et lokalt nyhedshold, at straffen havde fået hende til at tænke sig om en ekstra gang om at være ulydig over for sine forældre i fremtiden.
Men eksperter har advaret om, at ydmygelse ofte kan gøre mere skade end gavn.
I et interview med The Huffington Post sagde Alfie Kohn, som er forfatter til bogen ’Unconditional Parenting: Moving From Rewards and Punishment to Love and Reason,” at ydmygelse i enhver alder kan have ’den stik modsatte virkning’.



Hvad synes i? For eller imod?


xoxoxo

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...